Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 19
forgiver Hevnlysten; denne dræber den Falske;
Ondskaben kvæler Misundelsen, døer saa af Sorg,
og Angerens Tand i hans Indres dunkleste Baggrund
udhuler en Grav for dem alle.
Som en reen Taare nu Aanden
nedtriller i Alkjærlighedens Skjød.
Med et Suks Bragen hiin Grav og Mindet forsvinder.
Hans Uvidenhed bliver en antændt Stjerne.
Frem han arbeider sig gjennem sin Evighed;
foran Indbildningens Pensel han bruger,
Erindringens Meisel ved Siden.
Selv han ligner en Sol, der
springer fra Synskreds til Synskreds og afmaler
Morgenen foran, slaeber paa stjernede Midnat.
Nu er hans Godhed i Skjønhed,
hans Aandskraft i Herlighed klædt.
Jublende smelter han hen i Verdens Digt, i Aandernes Chor,
raaber sig selv til Hersker ud i sin Udødelighed.
Verdnerne synes ham vajende Blomster, dog glemmer
ei han de Træer, som skygged hans Barndom i Støvet.
Aanderne mindes, som hist de et Fædreland elsked,
stedse med Ømhed den Klode, som var deres Moder,
ammed dem op og aabned sig venligt for Støvet.
Æ o n e r.
Priser, Priser, lover Gud!
Ham, den Evige fra Begyndelsen!
Skjult i sin Viisdoms Hellighed,
lader han sin Algodhed udstraale
i Verdnernes lange svømmende Rækker,
og Solene, som flammende Basuner
fra Høidens blaa Tempeltag udstukne,
forkynde for Skaren af mørke mylrende Kloder
den Eviges Kjærlighed.
Aanderne knæle: Tilbedelse er deres Knælen.
Aanderne offre: Kjærlighed er deres Offer.
Aanderne prise: Beundring er deres Lovsang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
