Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Digterverker.
A k a d i e 1.
Ja, mellem Liv og Død er Jorden delt
som Døgnet nøje mellem Lys og Mørke.
Her Mulden stivnet er i golde Klipper
liig et forstenet Nattemulm, og hist
den muntre Flod i sorte Afgrund kvæles,
hvor Græsstraa ei paa Styrtningen kan klæbe.
Ved Rosens Side giftig Bulme groer,
Skarntyden lædsker Svampen med sin Skygge
og Upas hvifter Dødens Banner ud.
Nær Slettens rige Ynder blegner Ørknen.
Med Jordens Rigdom Hvirvelstorme lege,
og Hunger efter Landet at opsluge
i Havets sorte Indvold brøler ofte.
Mod Norden blinke Ørkener af lis,
der stræbe videre sig frem at slæbe,
til Rosenbuskens Smiil de møde og
hvor Abildtræets Blommer spotte Sneen.
I Syden Kaktussen og Aloeen,
nær Lysets Barme Døden trodsende,
af flammevingde Samums Ildpust sortne
og Somrens Blomster paa den brustne Jord,
som Børn paa Moders Gravhøi, bøje sig.
(Det dages.)
Æ o n e r,
Gud seer, at Alt er godt.
Paa Østens Tinder alt igjen
er Morgenrødens Glædesblus tændt,
den Livets purpurne Sejersfane.
Hil Jordens tredie Dag!
Paa Vestens Tinder i Vesten,
som paa et Altar for Gud,
den skal jomfrulig nedlægge
sin Aftenrødmes Krands.
A k a d i e 1.
Med Vellugt vederkvæger Cedren,
der slaaer en Rynke for hvert hundred Aar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
