Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Digterverker.
•
Æ o n e r.
Gud seer, at Alt er godt.
For Aanders Øje
fra Sol og Stjerne
ei klarere straaler
Hans Herligheds Glands,
end her fra Nattens
lysende Larve,
fra Dybets Morild
og Dyrets Øje.
Hil Jordens femte Dag!
(Det dages.)
Akadiel.
End Jordens Jubelchor af Liv tiltager.
Der er ei Stråa, hvor et Insekt ei surrer,
og Lyden er for Aanders Øre høi
som Hestens glade Hvrinsk og Tyrens Brølen.
Hver Skabning selv en Harpe er, der toner
Tilværets Glæde og dets Ophavs Priis.
Beenbygningen er Karmen, hvori da
som Strenge Nerverne indspændte ere,
og Blodet suser gjennem dem som milde
Skjærsommervind, saa sød Livsfølelse
og Velbehag opfylde hele Harpen.
Dog Dyret kun sin egen Lyd forstaaer,
saa Hest ei Koen, Ørn ei Turtelduen,
ei Bien Myggen kan hinanden fatte.
Men knegger Hoppen, hrøiter Koen, flux
vil Magerne forstaae, om Livssensharpen
af Sygdom eller Hunger nedspændt er,
om spændt af Parringsdrift, — kort hvad de ville
og de besvare dem i samme Toner.
Saa Dyret er en ordløs Æolsharpe,
og alle susende iblandt hverandre.
Men Jorden savner end en Skabning, som
i Chorets Vildhed kunde bringe Orden
og lade Ord, Fornuftens Toner, lyde —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
