Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 31
/
en Skabning blid, skjøndt Klodens Enehersker;
ei mægtig eller kløgtig som hiin store
rødtblussende Planets Beboere,
der tæmme alle Elementer; kun
lidt klogere end Elefant og Hest;
saa god, at Alt han kalder godt; kun med
saa megen Styrke i sin Fantasi,
at han af Alt et Billede sig maler;
meer from end viis, dog viis nok til at være
for Dyr og Planter Hersker og Lovgiver,
og viis nok til at være lykkelig
ved i Velsignelsen sig selv at finde
som mest Velsignet i den hele Skabning;
og som hiint Livsens Harperiges Hersker
begavet med et saa melodisk Hjerte,
at han i egen høje Livsklang føler
en Harmoni med svagest Ormesang.
(Det mørknes.)
Æoner,
Nu er Aljorden
en yndig Hauge.
Nu løber Floden
som styrt af Hænder.
Men hvo skal tæmme
den i dens Vrede?
Men Hvo skal kue
det vandrelystne
og kaade Vildnis?
i Dyrenes store
og levende Skov
med Viisdom røgte,
med Strenghed rødde?
— En Broder af Aander,
en Guddom i Støvet,
Fornuft fraoven,
paa Jorden sat
liig klare Lindse
i Øjets Nat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
