Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket, 39
se Du din Faders alvorlige Øje,
Menneske, paa dit Hoved henvendt!
I Jorden Du elske din Moder ømt!
Gud har dig skabt; Hun om dig har drømt.
I Dyrenes Stimmel
Du fuldt af Velsignelser se hendes Skjød!
I Planternes Vrimmel
den Kjærliges Melk, som til Næring udflød!
Ja se i Vulkanen, som hist opstaaer
af Højen, der bølger som Teppener bløde,
din stærkeste Tjener, Ilden, der gaaer
med ydmyg Hyldelse Herren imøde!
Slut fra dig Selv og fra Alt,
som rører sig rundt dig af Livet bemalt,
fra Verdner, som vrimle
i høje Himle,
fra Leviathan og Kryb
i dybeste Dyb,
til Gud!
For Sjelen bag Hjernens snehvide Fold
Øjet er Tolken og Tungen Hærold.
I trestemmet Chor
den henrykte Sjel, den jublende Mund,
det straalende Øje bryde da ud
i Erkjendelsens Stund:
Se Gud er stor!
Af Fugl under Sky og i Skov
lær du din Høitidslyd:
«Gud være Priis og Lov!
I ham for alle Dyr er jo Fryd;
for mig er Fryd og Ære!»
Glem ei, du er Støv!
Glem ei, du er mere end Støv!
At Solene ere dig Vei til dit Hjem,
i blaanende Fjerner
de blinkende Stjerner
det over din Hjemstavn hviftende Løv,
ei glem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
