Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 49
4
M anden.
Tys! Jeg hører . . Fuglen kviddrer.
Kilden risler, Træet suser.
Løven brøler, Fossen bruser!
0 h e b i c 1.
Phun-Abiriel! hør! hør!
Ak, som Øjet er et Slør,
liig en Sjø af Taage dækket,
Ørets Hvirvel er for snever,
for bemoset og forbenet
til at han kan blive vækket
af de Raab, som Himlen hæver!
Ve ham! Ve ham! Guddomsfunken —
muldnedsjunken,
som Demantens Glands forstenet —
kan ei Tomme høit sig hæve
fra det Støv, hvor han vil leve!
maa med Mark og Midde knytte
Broderskab i samme Hytte!
Men naar Stjernerne sig flytte
over ham, han da kanhænde
vil i Legemet erkjende
Aandens Grav,
og igjennem Taarers Skimt
faae af mig et iilsomt Glimt:
af den sørgende Seraf.
M a n d e n.
Jeg lugter . . Smukke Blomst, du dufter,
Jeg smager . . O søde Frugt!
Men Tornen stikker. O! O !
Ohebiel.
Ve, saa sløvet,
at han sandser kun i Støvet
Dyresprang og Fuglesang,
Digterverker VL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
