Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Digterverker.
Ak, Abiriel, saae du mig,
visnet i Udødeligheden,
taarebleg
mellem Aanders lyse Vrimmel
kun at følge dig derneden,
see i usle Ormes Leeg
livfuld Himmel
blot fordi jeg veed, jeg fandt
min Abiriel deriblandt:
. . 0 du sprængte Hjerneskallen,
kom tilbage stille, som
om du fra et Fængsel kom,
mat og bleg
taus og from,
som om du fra Sotseng steg.
Kort da blev kun Støvets Kroning,
evig vor Forsoning.
O, vi skulde Begge tye
under samme Vingely.
0, vi skulde glemme,
at een Dag du ei var hjemme;
men forvildede dig bort;
kom dog hjem ad samme Port.
Turde da din Stolthed forskyde
Hvad min Ømhed turde byde?
0 den vil, Abiriel,
af dit Aasyn tvætte Sorgen,
gjøre glad det som en Morgen
og saa roligt som en Kvel.
Da erindre vil din Sjel,
at min Ømheds Ungdom falder
sammen med vor Barnealder,
da ved Livsens-Træets Rod
paa den fjerne store Klode
vi sprang ud,
som tyende Skud,
kjærligen isammensnoede,
blomstrende i Kjød og Blod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
