Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 51
men Dyrets Krop
med slappe Nerver og seige Aarer
den haler atter fra Flugten ned;
og ned da synker den, ned i Taarer.
Ohebiel.
Ak, som en Taare faldt Phuniel ned
fra Himlen i Støvet.
Til Aanders Rige
igjen han vil som en Jubel stige.
Forband ham ikke! Han var bedrøvet!
M a n d e n.
O smukke Lyn i Skyen!
Som brast en Rosenkrands.
Ohebiel.
Se, trods sit Dække
kan han ei djærve Abiriel stække!
Med Hænder smaae,
troer Han, han Himlen favne maa.
Med svage Kræfter
dens Stjerner dristig han griber efter,
som om han skuer
i dem kun sværmende Glimmerfluer.
Rædsomme Lyn
Han troer at plukke som Blomster fra Skyen,
Manden.
Det tordner! Ha, Skyernes Løver brøle!
Ohebiel.
Livet just aabned paa Kloden sin Fest
Menneskets Krop, den herlige Dragt,
under Egen var lagt:
da trængte han ind som en übuden Gjæst,
beruset i Blod, vanvittigen glad,
ved Ormenes Fad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
