Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.52
nu sidder Han Aben og Hundene næst.
Den nyskabte Pragt
blinked’ og vinked’, dufted’ og lufted’,
da sank han bedøvet, ei med Foragt
for Himlen, sig Selv og for Gud,
med svimlende Øje i Støvet
og sluktes som Fakkelen ud.
Fra Himlen han saae paa den mylrende Jord
Insekternes Sjel gjennem Vingernes Flor.
Nu kjender han ikke Blomsterne der
mere end vi kjende Stjernerne her.
Aka die 1.
Med samme Uro Han vil
sig vælte paa Rosers og Nellikkers Ild,
som den, der fordrev ham fra Aandernes Chor
Naar Tanken først vaagner, da atter fra Jord
tilbage han higer
til Aandernes Riger.
Ohebiel.
0 Fryd, naar han stiger
igjennem den hyllende Sky!
0 Fryd, naar han kommer!
Til Naaden, vor Dommer,
da ville vi fly.
Den Eviges Vrede
Akadiel af ydmygelig bede!
Mand e n. (Lynet slaaer ned.)
Jeg døer! Jeg døer!
(Skjuler sig imellem Træerne.)
Akadiel.
Menneskets bløde blomstrende Kjød
visner som Græs og blegner .som Korn.
Tidlig tilbage i Himmelens Skjød
Døden skal føre
Sjelen af førstskabte Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
