Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 63
Aka die 1.
Almægtige Kjærlighed! Himmelen
for jordisk Hytte
den bort vil bytte,
naar kun den Elskede deler den.
Fra Himlen svunden,
Ohebiel har sig til Støvet bunden.
Kvinden fik sin fornuftige Sjel
i Ohebiel.
Kvinden. (Seende mod Himlen.)
Ah, Lys! Ild!
A a n d c r.
Vanvittige Aander! Ve, sig igjen
de kjende ei mere i Himmelen!
De kjende sig Selv ei igjen, og Jorden
er tvende Aanders Gravhøi vorden.
Kvinden (seende mod Jorden.)
Jord! Mørke!
Aka d i el.
Kvinden har alt i Støvet for Manden
sit Offer begyndt,
som ei hun ender
før Jordens alle
Vugger sammen til Grave falde.
Men naar hinanden
i Støvets Pynt
Abiriel og Ohebiel kj ender,
skjøndt glemt de have hinandens Navne,
den Kjærlighed, de i Himmelen nærte,
vil vaagne i Begges jordiske Hjerte,
om end de aldrig hinanden favne,
men vandre idrømme
adskilte af Livets rivende Strømme,
om end de rave
paa hver sin Side mod sine Grave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
