Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.62
Han ahne med Fryd, at, som Han, en Aand
sin Vinge ham rækker i Kvindehaand!
For denne Anden
nu kjæmpe Manden:
for Kvindens Aand, som et Sejersbytte,
til sine Trin imod Himlen at knytte!
0 søde Strid, hvor Manden vil kjæmpe
hvert Sorgenssuk hos Kvinden at dæmpe!
hvor Kraften vil
vinde kun den Svages Smiil!
hvor Begge tørste
kun efter i Offer at være den Første!
0, gjerne vil Ohebiel tye
ydmyg i Abiriels Ly,
suge der med Tak sit Liv,
og see i Hans Villie sit Dø! og Bliv!
knæle fra Dig, saalangt som Du
knæler fra Himlen nu!
Men, naar Du reiser dig høi og stor,
som før histhenne,
da skal Du kjende
Hvem Aanden var,
som dine Sorger i Støvet bar,
hvis Kjærlighed avled’ et Haab med din,
der krandsed’ vor Grav til en Bryllupsseng, hvor
vi Begge formæle os atter med
vor Evigheds Fred.
Ha, i din Seir Jeg min vil se,
og Jeg vil juble fra Gravens Tropæ
Mit Sejersraab:
«Abiriel, haab!»
Salige Mand, hvis du kan finde
en skjønnere Hilsen til din Kvinde!
Du kan ei? 0, da forenede vil
vi indbaldyre i Kjærligheds Smiil
vort Mødes-Tegn, vort Seiersraab:
«Menneske haab!»
(Ohebiel forsvinder i Kvinden, som vaagner, og springer op),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
