Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 67
Adam (nærmende sig Eva).
Vel! jeg vil være da din Skygge, Fagre!
Hvorhelst du gaaer, gaaer jeg, og jeg vil svare
paa dine Ord, endskjøndt min Tale
blier Skygge eller Gjenlyd kun af din.
Eva.
Paa Stenen hist see blodige Duefjer
fra Ørnens Maaltid! Mig vil Løven spise.
Thi hvo skal mig forsvare?
Adam.
Jeg, o Skjønne!
£V a (springer op).
0, min Røst! , Mig selv . ? 0, Du!
Adam.
Vi ere Eet. Eet Navn vi have: «Du.»
0 Skjønne Du, Du Skjønnere end Alt,
end Solen, Rosenknoppen, slanken Palme!
Eva.
Du er som Løven. Jeg er som en Hind,
skjøndt din Løvinde. Rundt vi ville vandre
og give Alting Navn; men først os Selv.
Hed «Adam» du og «Mand!» Det skal betyde
imod det Navn, du mig vil give,
hvad Løven er imod Løvinden
og Duehannen hist mod Duehunnen.
Adam.
Ah, Han og Hun? Hed «Eva» Du og «Kvinde!»
Eva.
Nu slaaer ei Angsten længer i min Barm.
Men mon du kaldtes frem af mine Taarer,
der varme, ei duggkolde, faldt paa Jorden?
Dog vil jeg frem ei græde Fleer som Du.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
