Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket 71
Adam (holder Haanden paa hendes Hjerte.)
0 gode Sol! Du har en Livsens Straale,
saa varm som min, saa lys, thi Endens Funklen
jeg i dit Øje seer. 0, Sol, din Straale,
som nylig vilde sprænge mig i Rummet,
da Alting stormed ind, saa knap jeg aanded’,
er bleven mild, og svulmer ikke mere,
for atter om til dig at vende
og lade mig tilbage i min Muld,
foruden Lys og denne Brystets Aande,
som er dens milde Røg . . .
Men — o jeg veed ei — sagte synes den
at sittre nedad for at tvinge Foden
til hen mod Dig at flye, at bulne ud
i Bryst og Arme, saa de brede sig,
som Straaler, for at favne Dig og flye
ind i din Barm, for der at smelte sammen
med Straalen, som den gode Sol dig gav.
(vil omfavne hende, men flyer tilbage)
Ah, hvis jeg misted den, var Jeg jo Muld,
og øde, mens Du fik et dobbelt Liv?
Jeg sortned, naar dens Liv blev borte . . 0,
jeg kjæmped nylig med den jo, at ei
den skulde flye til Solen, der jo var
den Skjønneste, jeg saae . . ja flye den vilde
mod hver en Blomst paa Himmelen og Jorden,
mod hvert et fagert Liv, saa efter Slangen,
der som en Regnbue bøjed sig omkring
den lille Roses Sol, jeg greb med Fryd.
. . 0, ad saamange Veie flye den vilde,
at jeg af Angst og Fryd tvang Øjet (der
jo evigt vilde stirre) til at lukke
sig inde i sit gamle Mørke; men
da saae jeg Sol og Blomst og Slange og
det hele Liv, som jeg nys havde seet
og følt og hørt derudenfor, at bølge
som Regnbue, af Blade, Dyr og Skyer flettet,
herindenfore Øjet. Se, jeg syntes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
