Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.70
Og, skjøndt jeg saae med Frygt og hørte
med Skjælven, følte Luften paa mit Bryst
med sittrende Latter, og omfavned angst
mig Selv, for ei at falde, skilned dog
jeg, at jeg skjalv imellem Sol og Jord
og Lys og Mørke, mellem Ild og Kulde:
saa Selv — der kom en Vished fra mit Indre,
der skjød sig som et Glimt ifra det Dunkle
og Varme, Store, som mig gjennembølged,
og vilde sluge Alt igjennem Øjet
og Øret, Skyen naae med Fingerspidsen —
saa, midt i denne bølgende Forvirring,
midt i min egen Angst og Fryd og Latterskjælven,
jeg sandsed dog mit Liv, og syntes da,
at Selv jeg maatte være Klump af Muld,
der havde drukket op en Solens Straale,
og livsvarm over al den anden Muld
opreist sig.
Eva.
0, som jeg! Hvor Alt er ligt!
Adam.
Det syntes mig, som om igjennem Øjet
Solstraalen havde skudt sig ind i Brystet
(thi saae jeg ei? og, hvor jeg saae, blev lyst?)
og flød saa derfra gjennem Arm og Haand.
Thi Haanden løfted sig og holdt for Øjet,
som om den vilde skille ad fra Solen
dens Straale, og den der begrave . . Ak,
den sank da ned i Brystet sittrende.
Føl her, den banker, som om den vil ud!
Ji V 3 (holder Haanden paa hans Hjerte.)
Ja, ligt med mig. Den svulmer som hos mig.
Føl . . Ak, den gode Sol! Jeg fik en Straale,
som din saa lys og stærk . . o stærkere.
Se, hvor i Bugter den mit Bryst har udspændt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
