Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 75
%
i vilde Rigdom, som hist Fjeldets Funker,
som op af Blomstens lille Bæger, mens
jeg stirred deri. Dog de svømmed kun
som tom Røg ovenover, saa den Bund,
jeg søgte, ei jeg fandt; ja, selv et Sandkorn,
som glimred da jeg tog det op i Haanden,
blev, mens jeg stirred paa det (skjøndt saa lidet)
dog dunkelt og uhyre som en Sky,
hvori mit Øje sank som enkelt Regndraabe.
Jeg syntes, at den vilde Aandetale,
at Tankerne, som mylred over Alt,
og vilde krybe selv i Stenen ind,
og see dens Aarer klart som Træets Kviste,
i Jordens Dybder rode, Himlen kløve,
tilsammenknyttede sig i mit Hoved
(som mørkest Dyb at kige ned i var)
og brast da som en stor uhyre Taare,
der atter deelte sig i tvende mindre,
foruden at jeg vidste, hvi jeg græd.
Alt fra jeg havde seet mig selv i Kilden,
jeg længtes efter Noget, jeg ei vidste.
Da alle Tanker, Alt hvad før jeg vidste,
mit hele Liv, mig syntes flyde hen
ud i et skygraat übegrændset Hav,
som — skjøndt det burde være navnløst — Aanden
mig lærte «Sorg» at kalde. O da, Sorg,
du graa og farveløse Flaggermuus,
der flyver søvnig mellem Liv og Død,
selv hverken Liv eller Død, du Intet Elskende,
selv hadende den Graad, som nærer dig,
og Følelsen af Liv, som fødte dig,
da fik du Navn — jeg veed du er paa Jorden!
Og denne Vished, at du er mig nær,
ja maaskee svulmer under mine Smiil,
har gjort mig angest for min egen Fryd,
saa Suk jeg lytter efter i min Latter,
og søger Taarer mellem mine Smiil, -
ja blegnet selv mit Øje, saa jeg synes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
