Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.74
hvis, som mig syntes, Øret ikke var
vendt indad; thi jeg hørte Noget der —
ak uforklarligt: hørte uden Lyd.
Som Tale lød det ei; dog var der Ord,
men uden Lyd, som om jeg kunde blæse
en Række Ord i Sandet, saa jeg saae dem.
Dog vidste jeg forvist, at vel jeg kunde
med Læben nævne nogle af de Ord,
som tåltes i mit Indre. Ah, jeg mindes
end nogle, som blandt mange dunkle lød:
som, da jeg saae en Løve med Løvinden,
og Skoven fuld af Palmer, mens jeg stod
paa Sletten ene: nævntes hos mig Selv
om «Selskab» «Ensomhed» og «Skabning» «Væsen»
Og denne Tale i mig Selv jeg kaldte
ei «Ord» men «Tanke» og «Begreb» fordi
jeg vidste mere da end, at jeg saae,
thi ogsaa Hvad jeg saae. Og det, som lærte
mig ved en saadan taus og indre Tale,
jeg kaldte: «Aand».
Eva.
Saa klart hos mig har Aanden
ei talt, men Hvad den talte «Følelser»
jeg kalder. 0 de ligne Kilderislen.
Adam.
Men Aandens Tanketale — skjøndt det fryded
mig høit, herinden i mig at besidde
en Stemme, som jeg kunde tale med
om Alt besynderligt derudenfor —
forskrækked mig, da ei jeg mægted høre
og svare paa dens Strøm af Spørgsmaal, der
sig heftede til hvert et Blad, som for
at suge ud den Kraft, der skjød sig ud
i slige Fryndser og Farver. 0 de føg,
blot paa en liden Blomst jeg saae i Græsset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
