Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 77
og, forat give Sorgens dunkle Øde
et Afløb, og at prøve om ei Angstens
den kolde Vind igjennem Læben kunde
en Udvei finde, — for at høre om
jeg leved end, og dette Dyb af Tanker,
hvis vilde Brusen ei jeg mægted1 styre
(thi, som jeg sagde, hefted de sig fast
ved Sandet, røg saa ud derfra mod Skyen,
krøb under Slangens Bug, og steg saa lige
— o snarere end Øtd&h — op i Himlen,
og vilde, af umættelig Videlyst,
see Stenens Tyngde, høre Stormens Kilde,)
. . for disse vilde Tanker bort at skraemme,
og mætte dem med Noget, som var sandt:
med Lyden, aabned jeg min Mund og talte
og, som om jeg var glad og frygtløs, raabte:
«Syng, syng, Fugl! Ha, Liv! Ha, Alt!»
Men Aanden denne falske Fryd beloe;
det var som om jeg Selv var tvedelt, saa
den ene Deel af Mig beloe den anden Deel,
fordi den Kjækhed sveeg sig til og Fryd,
som om det Raab gjenklang i hver en Aare
du er dog angst og sorgfuld trods din Jubel!
Og, se, med denne sorrigfulde Sandhed,
som tørrede med Rødmen mine Taarer,
holdt Himlen selv; thi ikke saadan Solsort
den sendte, som jeg bad om i mit Raab
(en, som til Klang af straalegyldne Neb
i Kroens afgrundsorte Dyb faaer Gjenlyd,
som om det indeni var Hvælv af Sølv)
men flux en Sky, liig rædsom Nattefugl,
med udspændt, blodrød Kro og gule Striber,
med brede Vinger, saa — ja jeg ei vidste
om det var Vinger eller Skyer, thi
den fløi med saadan Fart —
hvis ei jeg havde seet at den fløi
med Vredesklappren op fra Himlens Ende,
jeg maatte tænkt — saa tung og sort den var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
