Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Digterverker.
imellem dit, min Sol, og mit, din Jord!
Thi — o jeg føler, Mand, at som mit Legem
er Jorden liig, saa er mit Hjerte deri
den Form og Lejet ligt i Jordens Skjød,
hvori af Solen Mennesket blev dannet,
og at en Kjaede skal sig derfra snoe,
uløselig forbindende os To,
af Liv som mig, af Liv i Liv iflettet,
af Øine blaa, af Lokker gule, saa
de blege Panden, som de skinne paa.
— Jeg ahner, Det Mandinden er forjettet.
Adam.
Se Løven har sin Hule, Duen Rede
Et Hjem i Skoven vil jeg os berede.
(Gaae ind i Skoven).
Akad i el.
Mandindens Ahnelse er hiin
i Himlen hørte Spaadom om den Elskov,
der lindrer støvbedækte Aanders Smerte:
«For Himlen hisset de kunne Begge
en Himmel imellem Hjerterne lægge.
Og snart bli’er den Himmel, hvor Armene ere Lag
af Skyer om Barmenes hvælvede Dag,
af Smaahjerter fuld, af Huld af deres Huld,
hvor Aander, lige deres, drømme sødt i Muld.»
2.
(Eva under et Træ med et Barn paa Armen.)
Eva.
Todobblet er min Fryd!
Thi se, du skjønne Eng,
se her min Dreng!
— 0 dine Blommer høine
sig med Flammeøjne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
