Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Digterverker.
Eva.
(Lægger Frugter og Blomster paa en Steen)
Himmelske Maane! Du, som forsoner
selv Nattens Mørke med Dagens Lys,
saa Nattergalens Toner
besynge deres Fred,
mens Selv du, en Taare lignende,
vemodig feirer din Seir —
Du i din Ensomhed Alt Velsignende,
o skulde Du ei røres ved
en Moders bange Gys?
Himmelens Drømsmiil, du flygter, men skinner
dog sidst paa Altret, jeg her dig gav.
Du der en Moder finder
iknæ, med Graad paa Kind.
Med Duggøine blege, smilende
Smaablommer see paa Dig.
Klarere Øjne har Barnet, hvilende
ved Moderbarm, naar Maanens Skin
har tørret Taaren af.
Adam.
(lægger Løven og en Tyr paa et Altar)
Sol, Dagens Hjerte, Dybets Blod,
der spåender dine Aarer fra Skyens Top til Muldens Rod!
Du Livsens Straaleflod,
hvor Ørnen er i Luftens Rum
sprøitet Skum,
Elefant og Løven Vover,
som med Bragen rulle over,
Mennesket det hvide Rav.
skummende høiest paa Livsens Hav,
hvor alle Hjerter ere lunkne
Draaber ned i Dybet sjunkne —
O Sol, du Himlens Hoved,
lovpriist, høilovet!
se Manden, Jordens Hoved, selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
