Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 91
(liig uscl Myre, der slæber Alt
til Tuen, skjøndt selv den af Sult er kvalt)
sig til din Offersteen bandt som Træl!
Se, Manden til dit Altar drog,
(skjøndt nu, som Ørknens Løve, vil Manden æde hvad han slog)
det Bytte som han tog!
Naar, Sol, du lugter Ofrets Røg.
blaa og sød,
lægger du din Tordenkjølle
ned i Havets dybe Bølge
saa sig Manden reise tør
atter op saa høi som før.
Se, Ofrets søde Vellugtskyer
følge Dig hvorhen du flyer!
I deres milde Svale
du skal neddale,
Din Aftenrødme, dit Skyskarlag,
Du blande skal, som et naadigt Svar
til Ham, som i Offret sin Sjel frembar,
med Altrets Damp paa sin Sejersdag.
(Solen staaer klar)
Eva.
Ofrer du til Solen Blod, Dagens varme Dugg:
Jeg vil bringe Maanen Dugg, Nattens svale Blod.
Adam.
Mæt af Ofrets søde Damp svulmer Himlens Bug.
Tordnen gaaer ei meer saa lavt der hvor Altret stod.
Eva.
Disse Æblers Aftenrødt, disse Liljers Duft
mætter Maanen, saa den snart straaler fuld og hvid.
Adam. (Solen synker)
Se, mit Offer Solen fandt gjennem Sky og Luft!
Bjergets Palmers Aftensuk lokker den nu did.
Se (som Kvinden favner mig under Palmens Tag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
