Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Digterverker.
Ældste Broder.
. . En Kvindes Tunge, skjøndt min Moders, er din Arm.
Men ved min Faders Styrke, min Faders Fader Solen,
der skabte Jorden, denne min Moders Moder, fri,
og, som densFuldvexts-Tegn, lodSkoven groe forManden,
saa stolt og fri som Han, sig hevne vil paa Denne,
der blotter Jorden, for at klæde den i Lænker,
forbyder Skovens Moderarm at bære Livet
og die sine Fugle ved den hvide Sky.
Hør, om der i hans Eng-Ørk lyder Sang?
Der springer bag hans Volde ingen Draabe Liv.
Og i hans skabte Ørken (det Bytte, som, hvis ei
det vexles skal blandt Hænder, forsvares maa med Magt)
Gazellen ikke fnyser, som i den frie Ørken,
den Solen meiet har med sine Straaler til
en Vindens Springebane, en Gjenlydsbund i Hvælvet,
der udspændt er saa stort for Løvens Brøl at rumme.
Hvad bliver da tilbage for Mandens Lyst og Styrke,
naar Kvindens svage Sønner (ha, som om de bære
en svampet Kvindebarm og ikke Mandebringe?)
tør kappes i, med Havet med dorske fule Sang,
at æde bort af Jorden Jordens frie Skov?
Faderen.
Ha, Cain har Ret! Thi dybe Skov var Mandens Vugge.
Palmens Susen vakte mig først.
Moderen.
O, Abel har Ret! Thi bløde Eng var Kvindens Vugge.
Blaaklokken nikked, slog mit Øjelaag; jeg vaagned.
Faderen.
Ja, Hvo har Ret? Skal stedse, saalænge Solens Straaler
vil bære Jorden over Dybet, Sønnens Viisdom
beskygge i sin Høide Faders simple Kløgt?
Moderen.
Vel som hans Kinder, o de Abels søde Blomster,
sig skyde over hans Moders blege, sjunkne Barm?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
