Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 107
Faderen.
Da sidste Ætlings Viisdom maa vorde Guders liig.
Ældste Broder.
Siig, om mit Spyd sin Frugt ei bøjer for din Fod?
Og ofrer ei min Skulder, som var min Fa’r min Gud?
Moderen.
Vel Jordens Skjød han finder for snevert da og lavt.
Yngste Broder.
Siig, gjør jeg ei dit Skjød af Frugter gyldent meer?
Mon ei i Sved jeg toer mig, som om jeg vilde tvette
den Smerte bort, Du sagde, min Fødsel voldte dig?
Faderen.
Først kaared jeg i Løvehud mig Selv til Blodets Herre,
forbedred Solens Værk, der Armen gav ei Klo,
da jeg med Flintesværdet brød hvassest Tand og Horn,
og knuste under Kjøllen Mammuths Snabelslange.
Sig kruste Vindens sorte Pile i min Pelts,
da, som Allivsens Herre, Manden traadte frem
som Hjort og lodden Løve, alt som det lysted ham.
Jeg arved Tigrens Hule. Der slog ei Haglen Barnet;
men Ilden laae imidten logrende og tam.
Men, se, hvor Sønnens Viisdom tør sin Faders Kløgt
til Enfolds første Stigetrin vise hen i Mørket!
Thi Cain med Kastespydet styrer Dyrets Løb;
det flyver foran Sværd og Kjølle som et Neb;
han danned Buen efter Ørnens spændte Vinger;
med Buens Piil han haler jo Falken fra dens Sky?
Moderen.
Og Abel tæmmer Skoven og skaber Enge fre^i
Faderen.
Dog har ei Manden Hvile: med Pilen Cain maa løbe,
og æde i sin Sved og i sit Blod sit Bytte.
Og Abel hungrig gaaer til Skoven fra sin Eng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
