Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 119
?
tilbage til Landflygtighedens Land,
til Cain?
Eva. (forskrækket.)
Til Cain
Den fremmede Yngling.
Til Cain, min Fader,
som gav min Pande denne Sky, saa ei
du mig, dit Barn kan kjende.
(Adam reiser sig paa Lejet.)
Adam,
Ak Cain!
Den fremmede Yngling.
O Cains Fader lever? Hil, du skal
min Faders Pandes Skygge hvifte med
din sidste Aande bort!
Eva.
Om Cain han taler?
Den fremmede Yngling.
Din Førstefødte.
Eva.
Ja, om Cain, som vilde
alene herske i mit Skjød. Han lever?
Naar standste mine Skrig? hvor kunde han
da standse. ? Ak!
Den fremmede Yngling.
Han tænkte, som hans Fod
blev træt, at dine Veskrig sagtned. Først
ved Ganges’ store Flod han nedsank mat;
da nærmed Anah sig, din Datter,
der havde fulgt ham som en Skygge,
og toed Blodet af hans Fødder. Eva,
da græd Cain.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
