Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. SYNDFLODEN
(Uveir og Stormflod. Himlen mat flammende. Paa Fladen af et Bjerg et Altar, hvorom
Mennesker forsamle sig.)
Aka die 1.
I Farver har deelt sig den Edens Stamme:
her hvid som Dagens rene Flamme,
hist sort som dybe Efteraarsnat,
der gjerrig har slukket sin Stjerneskat,
som om den Stammes Hud var brændt
til Kul, dens Blod for hedt var tændt.
Fra Vestens Synskreds fra Skovens Skjød
fremtriner en Tredie som Morgnen rød,
fra Østens ud af Teltenes Skjul
en fjerde Ætling som Maanen guul.
Som Dyrenes Skarer paa Steppen der brænder,
hylende jagte af Flammen,
fra Jordklodens Ender
af stigende Hav drives Slægterne sammen.
De studsende skue hverandre.
Men Bølgerne brøle dem nærmere alt;
imellem dem aabnes en fraadende Spalt;
Strandene sig i Sekunden forandre;
de synke for Foden, for Øjet de svinde.
«Til Bjerget! Til Bjerget» er Skarernes Raab,
dets første Tinde
det eneste Haab.
Did styrte de brogede Skarer,
forfulgte af stigende Farer:
gule og røde, hvide og sorte,
som vilde de bryde Skyernes Porte.
Men medens de klattre, Hjerterne banke
hos Alle af samme knusende Tanke,
at Floden kun for deres Synder er kommen,
dens brølende Afgrund er Dommen,
Skyen, som brænder,
Sværdet i Guders hævnende Hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
