Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 127
En Offerpræst.
Den sorte Røg af Synd og Suk,
af Avinds Aande, af Smaabørns Blod
over Jorden ruger. Dog skjuler den ei.
Mennesker.
0, kunde den skjule, vi syndede meer!
Havet stiger, Jorden synker,
Skyen er bleven Bølgens Skum.
En Offerpræst.
Os Offerets Røgsky skjuler ei.
De store Guder paa Havets Skjold
opløfte Jordens skjælvende Hoveder
mod Hevnens det gloende hængende Sværd
Mennesker.
Ve, Dybet til Fodfæste, Lynild til Skjul!
Havet stiger, Jorden synker,
Stjernerne i Dybet gaae.
En Offerpræst.
Vil Himlen atter parre sig
med Dybet? Stormfulde Skyer flyve
liig geile hylende Ugler omkring,
og Bjergene bøje som Kviste sig ned.
Havet sig hæver til et bristende Æg.
Mennesker.
Havet stiger, Jorden synker,
Bjerget svømmer under Sky.
En Offerpræst.
Ve, at I, medens Dagen var klar,
ei Dybenes Magter et Altar gav!
Thi Vreden slaaer ei ydmyge graadblændte
men svulmende Nakke, letsindige Smiil.
Blik,
Mennesker.
Havet stiger, Jorden synker.
Hvor er Himmel, Jord? Kun Dvb!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
