Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 149
at han en Dag de Funker lader gløde
af Myrdelyst, han har i Aaren. Hunden
maa snuse foran ham, istedetfor
han spored selv tilforn indunder Løvet,
og løb med aabnet Næseboer mod Vinden;
istedetfor hans vilde Opjagsskrig
maa Skovens Aande gjennem gyldent Horn
fortælle Echo, at den store Herre
betvang en Hare. Og, se her! se her
et Folkenes Krigstog nu! Fra Baktrien
en Hær uddrog, at vinde Indiens Rigdom;
og Indien, lige byttelystent, sender
en endeløs Række over Fjeldene.
Ægyptens og Chaldæas lange Rader
fra Vest til Øst hiin Strøm fra Syd til Nord
tverkrydse; Rækkens Hoved bugter sig
igjennem Thibet, medens endnu Halen
ved Eufrat rører sine Krumninger.
Men fromme Dromedarer er for Hingste,
og Uld og Silke er det Kamptogs Røg,
og Elfenbeen er Kampens blanke Sværd,
og Kryderduft er for de Slagnes Suk,
og Guld, med Retfærdsvægtskaal-Stempel paa,
og Purpur er i denne Kamp for Blod:
i denne Kamp, hvor begge Parter vende
som Sejerherrer hjem: i Handelsstrid,
hvor Snekkens spændte Seil er Sølvbasuner,
der raabe ud til Verdens Hjørner Snillets
og Flidens Seier over Nøden. Se,
i denne Kamp, hvis Valplads er et Marked,
hvis Hære Karavaner, midti Ørknen
liig vandrende Byer,
maa Fliden, Tidens Ploug, og Snillet seire!
Thi de, som Livet, voxe kun ved Liv;
ved Møje, ny Bevægelse, som Blodet;
men Nød og Dovenskab og vilde Dumhed
kun voxe lidende, som døde Steen,
kun ved Opdyngning og Hensmuldren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>