Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.154
opvaagnedc, og saae sit Maal og Kampen
paa Livets Slette, hvorpaa Aarene
som sorte Valpladsstøtter rage frem med
Erfaringens Paaskrift — den Tid herudenfor
dens Barndoms Hauge, hvor sig snoede,
som blinde Øgler rundt en duftløs Rose,
de tusinde Uvidenheds Affødninger
om Uskylden, og gjorde denne værdløs:
. . den Kamp den gik imøde, med sit Blik
alene rustet, mod Vildfarelsers
og Blændelsers Nordlys, Lidenskabers Storm,
og Lysters Hvirvler, Uvidenheds Taage,
Begjerligheds blinkende Sandser, mod Ladhed
sig væltende som raadden Damp i Kjødet —
den Tid i Menneskets Liv, da første
«Hvorfor?» sig reiser som en dugget Torn
i Barnehjertets Rose — denne Tid
afmalte Manden som et herligt Træ
omspundet af en Slange. Og han lærte,
at hver af Træets blanke Frugter var
en Indsigt, og, at Slangens Farveskin
var Sandser, men dens Hvirvelgange Nerver;
at Slangen først har Menneskene lært
at spise af dets Frugter, i hvis Sødme
sin egen Gift den blander. Thi da Smerter
Uvidenheden greb iblinde, og
da Lyster fødte Sorger, tvang Fornuften
frem første Øjeglimt; men stedse
formørkes det af vaagne Lysters Jubel,
af Smertesuk, saa hvert dens Glimt er ligt
en Sol bag drivende Skyer.
Da Tanken «Gud» var evig malt af Manden,
han malte Himlen i sin Hules Hvælving,
gav hver en Stjerne Navn, idet han døbte
dem i sit stirrende Øje, samled dem
i Klynger og Figurer; og han maalte
det endeløse Rum da med sin Stav,
og satte Jordens Plads i Verdens Buer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
