Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.202
jo Millioner Spyd? Ei Under da
(thi han har tause Mindesmærker nok)
at Mindet lever, og det klarest hos
de Tusinder, som slæbte fra hans Vale
sig hjem paa Eetbeen kun med Armestumper.
Men Jeg? jeg blier ærgjerrig paa min Grav.
Hvad gjorde jeg? Jeg vælted mig kun paa
hans Byttedynger. Kvinders Sengehimle
var mine Telte (nu jeg er en brudt,
udkastet Spydstag) ; og en svaiet Elskov
den Frost, en frisk og brændende den Hede
jeg leed; et Harem var mit Rygtes Tempel.
Der Kvinder kun smaahvisked blandt hinanden
hvor Fallus, Lingam, Priapus jeg ligned.
Der Kvindelæber vare Skjoldene
og Kvindeblik de Sværd, jeg brød i Taarer.
. . Nu er min Seir forbi, med den mit Minde.
Er ei min Gravhøi Seiermærket? Ak,
naar Kongen sørger, da han stiger fra
sin Throne ned.
En Præst.
Da hold dig der!
Se, med din Storhed, er din Fryd jo evig.
Tro ei, at Dødens Scepter (skjøndt vi negte
ei, at det ruger selv paa Kongens Hoved)
dit eget mægter knække! Konge, vil
din egen Høihed du foragte? Menneske,
mon om de Helliges Viisdom du vil tvivle?
Kongen.
Ak, tal, du Vise!
P r æ s t e n.
. . Hør, den siger,
at Jordens Konger Drotter bli’e i Himlen;
at, som du traadte paa din Faders Throne,
saa . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
