Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 203
KongCn. (forskrekket)
. . Tal ei! — ha! .
P r æ s t € n. (afs.)
Ve, denne Tunge, som
slog Kongens Hjerte vaagent, der skal slumre,
og saa forstenes! Ah, jeg glemte,
at du din Fader dræbte. Se, hvor lige
de hvide Seng-Gardiner, da hans Fader
hiin Nat dem splittede i Dødens Kamp,
hans blege Kinder ere! («i andre Præster)
Kom, vi maae
ham spaae et hundredaarigt Liv, endskjøndt
Samvittighed er Blygift! Kom, vi gaae
at trøste ham Ved Offre . ! (Nogle Præster gaae.)
Kongen.
I forlade
mig sjunken i min Sorg: mit hule Hjerte?
Præster.
Vi gaae, at offre hundred sorte Øxne
for Kongens Frelse. Se, vi ville maale
med Viisdomsblik din Livsenslængde,
adspørge Guderne, lodkaste, knæle
for lydfuld Støtte.
Kongen,
Gaaer! (tu en af dem) Men bliv Du her!
Jeg veed, at jeg kan standse denne Skjebne,
som du mig trued med . . Ja, vel! min Ældste
og mine Sønner . . Ve! Offer! Offer!
(vridende sine Hænder)
. . Præst! Præst! ha, lærte Du mig ei
hiin blodige Midnats Aften, at mit Hjertes
Tilskyndelser var Guders Villies Røst?
og at mit Brystes Bølgegange vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
