Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 213
Men Verdnernes Materie øder han,
liig gavmild Fremmed, nu paa sine Elskte
blot til et Lystsyn og en kostbar Smag.
. . Ah, ikke Fremmed, men som gavmild Vert!
Er’ vi hans Børn ei, og vort Land hans Eje?
Osiris pløied først med sine Straaler
op hele Jorden, saa hans Furer bleve
dens fede Dale; Morgenskyer stege
som Blomster vaiende fra Jordens Rigdom.
Men se Osiris, Himlens høie Gud,
sin Ynglingsager valgte; og han pløjed
med hellige Oxer, Mnevis og Onufis,
Ægypten fra Syene, hvor han hvilte
sit Spand, og ned til Tyfons golde Mark:
til Havet, hvor han udsaaer Salt og Bærme.
Men Isis, fulgt af tro Anubis og
Kabirerne, liig hvide Høstfest-Børn,
i Gudens Furer gik, og øste ud,
med moderlige Smiil, sit Signehorn,
sin Nil, imens Osiris fulgtes af
Gud Amum, der udkasted Sæden; Som
der hypped; Serapis, der høsted,
og i sin Skjeppe gav det saa til Horus.
Men, se, da det af Guder pløiede Land
os Præster givet var til Odeleje,
og I, Misraims Arme, det foragted;
da gyldne Sæd-Net vare trukne rundt det,
at fange Tyfons gustne Avinds-Aande,
der samum-hedrød Flammetunge skjød
fra Ørknens slunkne ormestukne Lunger
udover Nophs det liljedækte Hoved,
der speiled sig i Isis’s Elskovssmiil
(og deraf skinsyg Tyfons Brynde tændtes) :
da sank Osiris’s Gudesjel i Apis
(se her i Flekkerne hans Guddomsstraaler,
der bryde gjennem Hudens sorte Røg!)
at ei de Dødelige, som han elsked,
saa han ei kunde skilles fra dem, skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
