Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.214
ved Gudens nøgne Glands forskrækkes, men
Taknemmeligheden den forblomm’ede Gud
bestandig turde vise . . 0 bestandig
i Memfis herske han blandt fromme Præster!
Folket.
Det ske! Det ske! Ja evig!
En P r æs t.
Saa og Isis
nu tog sit Bo i Buto og Bubastis
som Koen, og sig aabenbarte huld
ved hvereen Hytte. Melkestraalen blev
som Maanens hellig; Koens Horn som Maanen,
Og Pan (thi Alle fulgte med Osiris)
og Pan, den Livets Yngler, Stjernefader,
i Mendes boer i Bukken. Amum blev
i Ammon-No til Vædren. Som blev Løven;
og Serapis blev Slangen; og Anubis
en Hund. Men alle Verdens Guder flagre
os over Hovderne, og svømme i
vor Flod og vore Damme, groe og gaae
paa vore Marker, boe i vore Templer
som Guden Høg, Gud Ibis, Guden Karpe,
Gud Gjedde, Guden Rotte, Guden Kat,
Gud Ulv, Gud Øgle, Guden Krokodil.
7.
(Ved Nilbredden. En Kvindc med et Barn. En Krokodil.)
K v i n d e n.
Ah, ve! der ligger Guden. 0 mit Hjerte
er stivnet . . Ak, jeg maa. Ja han er Gud;
thi sligt et Øje har kun Tyfon selv,
saa fuldt af Gnister. Sivet hvisler . . ak,
se der! se der! 0 værdiges at tåge
mit Dyreste! ja din Slavindes Dyreste.
(kaster sit Barn til den)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
