Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Digterverker.
Du skal ei stedse være Bøddelknegt;
men Bøddel-Høvding.
Bøddelen.
Nu min Haand ei skjælver.
Kongen.
Saa Mennesker i Trældom øver man.
Bøddelen. (lægger Haand paa Oldingen)
Kom Far! Du ind i Livet fulgte mig.
Nu skal jeg følge dig til Gjengjeld ud.
Kongen.
Ah, endnu bedre! Bøddel med sin Tunge
Oldingen, (reiser sig. Til Bøddelen)
Slip mig . . Elendige! Ve dig! Hvis du ryster
engang i Helved min Forbandelse
ned af dit Hoved, den i Vægt tidobblet
skal synke paa Tyrannens! Hører Mennesker,
I Tidens Jammersuk mod Evigheden!
I Helveds Offre før I end forbrød!
Jeg bad — o Alderdommens hvide Håar
er kulsort Haan ai Djævle spyet ud
paa et uskyldigt Hoved, naar forgjeves
om Retfærd, ei om Naade, de maae trygle, —
Jeg for min eneste Datter bad blot (end
for ung for Manden, gammel dog og øvet
i sin forlængst alt hjælpeløse Fader
med kjærlig Haand at made) : at ei i
sin Seng det kronede Uhyre skulde
den spæde Skjønhed æde og fordærve
det unge Hjerte (som opvoxed fromt
i disse Lokkers Ly, ligt Rosen bag
en moset Væg) naar ned han stødte hende
misbrugt iblandt Slavinderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
