Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 223
Kongen.
Din Vrede
er brændende — ja, som min Brynde til
dit Noer! Se den har antændt nu min Harme.
Du har kun Ordblus, Jeg har Beeg og Fakler.
Gaa! Du skal brændes. Kongens Harm fortærer.
Gaa, Bøddel, smør din Faders Håar med Beeg!
(Bø dl en gaaer med Oldingen)
En Adelsman d.
Du døer fortjent. Er Brugt af Kongen Misbrugt?
Hvad? kan en Konge vel besudles af
et «mis» og «van» og «u» og disse andre
Opkastelser af Tanken og af Sproget?
En anden Adelsman d.
Forskjønnes end ei Pigens Skjønhed, hædres
den dog ved Kongens . . ja, jeg vilde gjerne
dens Levning arve. Thi en Konge har
saameget Adel i sit Blod, at, om
jeg fandt en Plet paa hende levnet, var
den som et Adelsbrev.
(En tredie Adelsmand knæler for Kongen)
Kongen.
Hvad vil du? (peger paa den knælende unge Mand)
Bi! Her ligger end en Mand,
en Træl, hvis Trods og Miner ere
som Torne hvasse efter Kongens Fod.
Her, Bødler! luger denne Snerle op!
(Manden omfavner grædende hans Fod. Kongen sparker ham bort)
Væk, Hund! Ha gjør paa Kongens Liv du Anfald?
Ah, herligt Vintersyn om Somren! se
en Mand i Graad! . . Ah, jeg har Fantasi;
jeg synes smage disse Taarers Kulde.
Thi Mandens Skjælven, skjøndt han ei kan skjule
sin Ungdoms Rødme, synes ud dem ryste,
liig Nordenvinden midt om Somren Hagl.
Gaa! Du er ingen ægte Undersaat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
