Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 229
Feldtherren.
Du kommer ei tilbage; Kongen bød
at jage dig i Døden. Ha, naar Kongen
i Sengen mellem sine lodne Hærder
og Bathsebas vaarlunkne Ynde føler
en Gysen, som han troer er Elskovsskjælven,
da er det dig, min Kampven, som en bleg
og tynd og iiskold Skygge! . . Kampen lyder!
(Kongehal. Kongen paa Thronen. Et Bud)
Bud.
— Og da vi dreve,
med tapre Uria ispidsen, Fienden
mod Portene, da kom en Piil fra Muren,
og Uria sank da i sit Blod, og . .
Kongen.
Ha!
Alt nok, alt nok! Hils Joab! Siig fra Kongen:
«sligt Nederlag ei bøie maa vort Mod.
Helt segner snart for Buen snart for Sværd.
Paa hveren Finger Dødsensenglen bærer
forskjelligt Glavind.» — (Gaa hent Bathseba!)
«Ja, saa er Krigen. Vi dog ei fortvivle.»
(Bud gaaer. Bathseba kommer tilsløret; Kongen løfter hendes Slør)
Ah, Bathseba! Du maa ei græde, Kjære!
Se, bedre, om ei skjønnere, Perler Kongen
har for sin Brud. Ha, elsker du mig ei?
Du græder for den døde Mand af Pligt;
men mod din Mand ilive skal du smile.
Og det er Pligt. Du kan ei ene begge.
Ah, — jo du kan det i et stille Aasyn
foruden Smiil, foruden Graad; hvis ei
dit ene Øje græde kan, imens
det andet leer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
