Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Digterverker.
med Smertesblod og laae paa Klippeleie,
gjød i din Ægteseng sit Blod med Vellyst;
men jeg din stolte Haan maa frygte, naar
du mærker Kongen sig til Kneb nedlod.
Ha! Vel! hvad var en Kongemagt, hvis ei
han selv sit eget Hjerte kunde tvinge?
Det sukker; men min Læbe byder . . (ia en siave)
Kald
mig Ulla! (Krigeren kommer, knaeler)
Kongen.
Hør Kjære, Tapre, Trofaste!
Jeg kaldte dig fra Leiren . . . (afsides)
Ha, hans Bryn
er Falkekløerne, hvormed han holder
forvoven Due, Ørnen svæver over! (heit.)
— Hør Uria, du Tapre, Djærve, Trofaste!
du Kongens langt i Ørknen skudte Spyd!
lil flux til Joab, Leirens høie Lue,
der overflammed Ammon, med mit Skrevne!
Han gjøre dig til Høvding over Tusind!
(Leir. En Feldtherre, læsende i Kongens Befaling. Uria.)
Feldtherren.
Skal tapre Uria døe? Jeg være Bøddel,
som binder denne al min Fares og
min Seiers Broder Bindselet for Øjnene?
Ja, Kongen saa befaler. Ja, naar Kongen
saa bød, jeg myrde maatte jo mig selv?
Hør, Uria — Kongen gjør til Høvding dig.
Gaa da at storme Byen først! lil først,
da Seiren er din Ejendom som Æren,
som Kongens Naade! lil til Seir!
Uria. (gaaende)
Til Døden!
Jeg seer hvad Kongen vil, men jeg maa lyde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
