Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 275
som vi, hvorledes Livet nydes skal
og vogtes! Se, de ville leve glade,
og trække Livet ud saalangt de kunne!
Og samme Drift (Atomers Sammenhold,
den Sammenstødets Gnidnings-Varmes Gnist,
den Følelse af Liv: det, Sjel I kalde)
er i vort Hjerte, som Magneten, der
tilsammentrækker Legemet, saa ei
det slappes, før det maa opløses, for
at samle sig til nye Forbindelser.
Beflitter jer da paa, ved milde Dyder
at nære Livet og vedligeholde
dets Samklang skjøn, saalænge som er muligt!
Med Maade nyder derfor, for deslængere
at kunne nyde! Skyer det mørke Ansigt
som Dødens Varsel! Leer al Sorrig bort!
Mod Smerter hærder Eder; thi de kunne
ei udeblive, da Naturen er
vor Herre, og ei bandt sig til os, blot
fordi dens Deles frie Sammensmeltninger
i den Grad ere inderlige, at
de vaagned til Livsfølelse! Se, derfor
vil Epikuros rolig kunne døe,
da han erkjender dette Herredom,
og veed, en Grav er smerteløs som frydløs,
at Liv han fik som ved et Terningkast.
Dog, at forbinde sig paa denne Maade
til Mennesker, ved Hævden af Forplantelsen
er evig Lov for vor Materie.
Hvis engang former sig et Menneske
aldeles ligt med mig, utvivleligt
maa dette samme Følelse af Livet
(den samme Sjel) som jeg nu har, besidde.
Med Verdens Kræfter skifter Livet, saa
i Verdens første Livskraft var Giganter;
nu ere Alle middelmaadige;
men Dverge ville komme, naar Materien
sin Kraft har næsten udtømt, nylig før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
