Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 277
\
for Mennesket, og alle Himlens hine,
ulegemlige Kræfter, som af Præsterne
iklædes Kjød og kaldes Folkets Guder,
det übevægelige Væsen, som
udfylder Rum og Tid, dog underordnede.
Ei heller skal vor Dyd og Lykke være
de Yderligheder, som af hine hyldes;
men vi paa Middelveien finde dem.
Vor Tapperhed skal da ei være Hiins
Forvovenhed og kunstlet Livsforagt;
ei heller Dennes Feighed med Beregnen.
Vi ville stemme overeens i Alt
med denne Menneskets blandede Natur;
dog give det Guddommelige Fortrin,
saa jordisk Lykke kun betragtes som
et Dydens Tillæg: ikke som foragtelig,
og ikke som om den var ene vigtig.
En Mand.
Selvkjærlig er din Dyd, du Stoiker;
din Salighed er eneboeragtig.
En ureen Ild i Epikurens brænder;
og kold er din, Peripatetiker!
Kun Dyds og Viisdoms Legeme har Zeno
(ja man kan høre selv dets plumpe Fodtrin)
og Epikuros har dens Lune, men
dens lavere Sjel, dens Sandskraft Aristoteles.
Dens høiere Sjel, dens Aand, dens Livsenshjerte,
der Dyden gjør beundringsværd og kjær,
behagelig som stolt, og som beliver den,
undgik da Eders Øje, mine Venner?
Men Plato skal ifra Akademia
fremtrylle den i Hjerterne og aabne
det fine Sjelens Øjelaag, at den
med Vellyst seer sin egen Herlighed?
Ja Plato først de ene mystiske
af alle Ord skal tale, naar han lærer:
at Kjærlighed er Dydens Guddomssmiil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
