Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 297
t
som om hun den over Alverden holdt,
velsigned sin Søn og sank saa ned
og bad med Ydmyghed om hans Fred.
Adams Aand.
Eva-Ohebiel, den Kvinde maa have
dit Hjerte faaet i Vuggegave.
Det er som om Hun dit Offer ligned,
da Sønnens Beslutning hun saa velsigned.
Evas Aand.
Den Arme! Knapt Drengen var gaaen afsted,
da vendte hun sig mod Væggen og græd.
Fra Nabohuset en Pige bleg
sig sagte til hendes Fødder sneg.
Med Kys hun dækte Marias Hænder.
Maria ei saae op; Taarerne fløde:
saa vel hun kjender
den kyssende Læbe, den varme og bløde.
Det er jo Rachel, den Duesjel,
den Bethlems Blomst?
Hun ogsaa taget har et Farvel,
et haabløst uden Tilbagekomst.
Akadiel.
Den, Pigen elsker med saa beskeden,
hengiven Smerte
ham er det givet,
at elske med Aanders Hjerte:
med Kjærligheden,
der favner Livet.
Ham ventede Tiden: hans Times Klang.
Dog graante den ikke og Jorden henrulled sin rolige Gang.
Vaarfrisk, blomstrende og ny
synes jo denne de Aldre at håane
som true dens Aasyn at dække
med Rynker af Gravenes Række,
men som bag Gravene flye.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
