Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 321
Johannes.
(vendende sig om)
— Jesus!
Er det med et saadant Smiil,
du vil frelse Jorden, Jesus?
Jesus.
Du har glemt mig — o Johannes!
Johannes.
Jeg blot tænkte paa din Moders
Drøm.
Jesus.
Ja den til Liv er vakt.
Johannes.
Endnu gaaer Johannes, liig et
Gjenfærd i den fromme Drøm;
men af dine lyse Smiil
seer jeg — oh, ja det er klogt —
Du til Verdens Liv er vaagnet
Ret! ja Ret! Hvad var det Hele?
Kun en fager Drøm, fuldbaaren
af en from, frugtsomlig Kvinde?
Søde Moderblik den fostred;
tvende Drenges Skuldre, stegne
bævrende som hvide Skum
op af Ungdomsblodet, løfted
den af Modersmilets Vugge,
og for Himlen viste den.
Drømmen, som vi to Fostbrødre,
svore kjækt til Liv at gjøre,
at Du skulde vorde David
for det arme Juda, jeg
din trofaste Jonathan,
mig har til en Drøm forvandlet,
saa jeg veed kun af min Sorg,
at jeg lever.
Digterverker VI. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
