Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 DISCIPLENE, MODEREN OG VENINDERNE
(Jesus. Folk. Praester).
Jesus.
Vaagn, Aand, du slumrende i disse Hjerter!
Se, Aand, din Herlighed jeg maner
fra Himlen atter ned i Støvet!
Før Jorden blev i Verden: i Begyndelsen
var Du hos Gud i Sandheds, i dit Selvs
Erkjendelse, saa klar og sand, som om
du var Guds Ord, udtalet om dig Selv:
Du er!
og alle Himle svarte: Ja, du er!
Du fryded dig blandt Himlens Aander da
i Sandhed, Frihed, Kjædighed:
dit eget Væsen, Aand, din egen Guddom,
en Afglands af den Eviges Alviisdom,
hans Almagts Frihed, hans Algodheds Kjærlighed.
O gjennem alle Skabningsrækker den
afspeiles, fra de højeste Æoner
til Mennesket, den Stummes kloge Broder!
Ja Glimt deraf adspredte synes selv
at bryde stundom frem af Disses Øjne.
Ja uden Kime
til dette Aandens Liv er intet Liv.
Da, Aand, dit Liv var reent og sandt. Men, se,
for Støvets Farver Himlens Lys du bytted;
du faldt i Støvet ned og glemte Himlen,
dit Fædreland, den Herlighed du kom fra,
og du, o Aand, du blev kun Kjødets Lys.
I Blodets Mulm du skinnede; men Mulmet
ei Lyset fatted. Kjødets Liv ei parred
med Aandens Liv sig; men det stred, og Synd
dets Seier var.
Da blev din Frihed Last,
o Menneskeaand, og Lasten elskede
sit eget lænkekrandste Billed, Trældom;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
