Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 337
da aabnede sig Egennyttens Gab,
hvor Kjærligheden sank; da jubled Synden,
og Aaniden tabte selve Angrens Liv,
det Krampetræk isøvne, og sank hen
i en bevidstløs Glemsel .
Thi lød forgjæves og hiin Aands,
Johannes’, Raab, at standse ved
den Afgrunds Rand, der fører nedimod
de sjeleløse Skabningsrækkers Egne;
men Himmelstigen ei han viste dem.
Hans Daab borttvetted Offerrøgens Sod,
der lagde gjennem Aldrene sig paa
de Ord i Hjerterne: «jeg er en Synder!»
Men Himmelen, Bestemmelsen, ei han blotted.
Han Haneklappet, Graaningens Godmorgen,
Han Daggryes Søvneblussen var, men ei
det vaagne Dagsmiil. Og tilbage
han førte Støvets Aand fra Sløvheds Dynge
til Angrens sorte Grændsekors mod Haabets
vaarfagre Eng med Troens Bjerg paa
og Fredens stille Dal. Didhen ei længer.
Dog vidner han: en Aand, end stærkere,
skal fremstaae — en, som mægter ved sit Ord
at føre Synderen tilbage
fra Angren til forne Uskyld.
Ja, Aanden kommer, klar og høi og stærk,
bevidst sit Væsen her som hist i Himlen:
bevidst, hans Væsen er, du Støvets Aand,
din sande og oprindelige Guddom!
Han i et Kjød, som Adams i de første
uskyldige Øjeblikke, mildt og ei
opsætsigt imod Aanden, aabenbares
sand Gud, sandt Menneske til Jordens Frelse.
Blandt sorgnedbøjede, syndbestænkte Brødre
i ensom Herlighed han staaer paa Jorden,
som var han den Alverdens Guds Eenbaarne.
. . Ja nævn ham saa, hvis, Sorg, du er taknemmelig,
Digterverker VI. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
