Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 343
tilgivende jo selv dig rækker den!
Og disse Ord — o de umistelige! —
indgravet evig er af Gud i den:
«Der er en Gud. Han dig har skabt
udødelig, til Salighed bestemt.»
Se dette er din Sandheds Skat, og den
er kostbar selv i Himlen.
Du Rige, kan dig Smerte da forarme?
Aljordens Guld dig gjøre mere riig?
Da Gud, i hvis Algodhed Alting lever,
Han i hvis Almagt Alting røres, og
i hvis Alviisdom Alting er, Han, i
hvis Hellighed jo Alting skal fuldkommes,
er Aand — ja seer hans Billede i mig,
hvori I eders egen see fuldkommen! —
i Aandens Sandhed, Stræben mod Fuldkommenhed
Han ene dyrkes maa.
Kan Offrene af Guld og Blod da glæde
ham meer end Fedme mætter Eders Sjele?
I ville, sjunkne ned til Dyr, nedslæbe
Gud efter Eder til et Menneske.
Opstiger da til Mennesker igjen,
og giver Gud den Plads, der sømmer ham!
Men dette er din Sandheds-Evnes Bud:
o Menneske, forglem din Sjel ei! Den
ved Kundskab voxer, som naar Himmelhvælvet,
der ruger lavt om Natten og i Taagen,
af Dagens Straaler synes at udspændes.
Den egen Høihed haaner, som vil sige:
«hvad Gavn i Kundskab, naar vi glemme? Ja,
i Døden maae vi glemme Livet selv.»
— 0 Alderdommens Glemsel Laaget er
igjenslaaet for din Kundskabs-Skat, der alt
paa Veien er til Himlen at henbæres.
Hvo, som i Aanden saaer, skal høste hisset.
Ve da de Løgnens Præster! De som amme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
