Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.344
ved Altrene (de blodige Drage-Vorter)
Uvidenheden, at den knuge kan,
liig tykudbuget Taage, Folkene
for deres Fødder! Ve Bedragerne!
Ve dem, som ville hindre Alle fra
at træde ind i Lysets Rige, og
ei heller selv gaae ind; men, holdende
i deres eget Mulm tilbage Alle,
mod fjernest Lysglimt raabe: «seer, I Folk,
Fordømmelsens Ild! Om Os jer klynger sammen!»
Men Sandhed ene frigjør. Thi hvad var den
— o Sandheds tomme Skin, kun Kundskabs kolde
og maaneblanke Slangeham! — om ei
den varme Straaler skjød i eders Hjerter?
om Mulmet sneg sig ind i Eder, for
at yngle Synd, mens eders Blik opklarte
Alt udenfore Eder? 0 da sunke
ned Sandhedsstraalerne til gyldne Fryndser
om Syndens Leie.
Nei! Dette Sandheds Kjerne er, at vide
at Aandens Frihed er dens Rang og Høihed,
der maales eftersom den trælbandt mange
af Syndens Lyster. Frihed den er Magten
(som Sandheds Arm) at hævde Aandens Sandhed.
Men denne griber efter hver en Synd-Nød,
thi altid er dens sorte Kjerne Løgn
og dennes Sæd i blinde Kjød er lagt.
Thi Kjødet føler sig ved Skjønhed, Styrke,
ved Godhed adlet — derfor vil det herske.
Men denne Herskesyge er jo Barnets?
Og Barnet, om end smukt, skal lyde jo?
Naar Kjødet, ikke som hos Dyret i
sit Eneherredømme maadeholdent,
en Modstrid mærker, bli’er det ondt.
(Dog kun som vrede Barn; thi det kan tæmmes)
Med søde Vellyst det bestikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
