Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Digterverker.
En Kvinde.
Dig hade, Barn? Ak elsker Jeg dig ei?
Du blodig døe, min vakkre Søn?
Ak, vogtes Du ei af min Bøn?
Som Dugg i Græs tør see mod Solen selv,
og Billed af den gjemme i sit lille Hvælv,
din Moders Øje vogter paa din Vei.
JeSUS. (bevæget, bortvendt)
Maria! Moder, du Velsignte. !
(hemmer sin Bevægelse. Til Mari»)
Kvinde,
Du har ei meer din Søn.
Maria.
Ak, eengang dog mit Hjerte var
meer stort end dit, min Søn:
da det dit lille Hjerte bar,
og vugged det i Løn.
Ak vil din Høihed nu forskyde
med sine rene Straaler — o! —
den Ømhed som en Mo’r kan byde?
den Ømhed — ak, dens hele Høihed
er Synderindens Haab og Tro,
dens Reenhed og dens Skjønhed
en Moders Taare, som sit Skjær
i Glimtet af den Stolthed bryder,
hvormed hun Himlens Bud adlyder
og Offeret af ham frembyder,
der hende Jord og Himmel er.
Jeg lyder stolt, men vemodsfuld,
som i din Fødselstime.
Dog ei, min Søn, du glemme maa —
din Høihed (ja, maa Palmen, der
i Sky er Engles gyldne Stol,
ei først i Mulden kime?)
som liden Tanke til en Sol
som lidet Æg dog engang laae
i mine Ahnelser indhyllet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
