Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 361
der, Skyer liig, om Hjertet skylled,
indtil Jeg saae Gud Faders Bliv
tændt i dit Blik, mit unge Liv.
Da tændtes ogsaa mine Drømme,
hvert Syn i svangre Løn.
Jeg Straaler saae at strømme,
o Elskte, om dit Hoved,
da Herren Gud jeg loved
ifra mit Fosterleje
med første Takkebøn.
Jesus.
Ak, Moder, længer eje
du ikke skal din Søn!
Maria.
— Ja, mens mit Hjerte, stort og fuldt
dit lille Hjerte ammed skjult,
min Ahnelse frugtsommelig,
o Jesu Høihed, gik med dig.
Ah, søde Foster, mine Drømme
mon du indblæste dem saa ømme?
Mon med dit spæde Aandedrag
du letted saa mit Hjertes Slag?
Hvad mon de Tanker fromme,
som saa min Sjel bevæged
med deres stille Sang,
sig i dit Indre præged,
da du, o søde Blomme,
i Hjerteroden hang?
og voxte saa med Tiden
til de i Ord fremklang,
som jeg ei kjender siden?
Vel gamle Simon — stakkels Gubbe!
(og Anna havde glemt
at være Moder) — ved din Vugge
sang baade Godt og Slemt.
Men Jeg mit Hjerte bedre troer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
