Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Digterverker.
Hans Blod vil sidde længe i Tibérs
(den Vildornes) Næsehaar; thi han vil jo,
at Jorden selv tilbede skal hans Billed.
Nu — gik det ikke saa? Vi tvivle ei,
skjøndt denne Jesus, med sin aabne Mine,
er slu og listig nok.
L e v i t e n.
(trækker frem en Penge)
Oh stille!
Se der er Skattens Penge, Kaifas!
Ypperstepræsten.
Ha,
ei Fisken beed paa Krogen?
Le vi ten.
Hør, om ikke
jeg fisked rigtigt! Ydmyg ei,
men ligefrem, som faldt det Spørgsmaal løst
mig ind, dog kaldende ham; «vise Rabbi»,
jeg spurgte: «Du som taler herligeni
og sanddru, uden Frygt for Mennesker,
trælbundne Menneskeheds Sag, siig, er det Ret,
at hele Verden skatter til en Enkelt?
som til Exempel, at vi arme Jøder,
der fredeligen dyrke fjerne Dale,
til Sølv vor Sved maa destillere
og sende Romas Keiser den?»
Han skarpt betragted mig, og spurgte, da
jeg, paa hans Bud, ham viste Skattens Mynt:
«hvis Billed bærer Mynten?» «Cæsars.»
«Saa giver Cæsar da hvad Cæsars er,
og Gud hvad Guds er!» Se, det var det Hele.
Men nu — om Træskhed, Hykleri og Svig
og andet Mere, kom en Tordentale,
der snitted mine Øren, men desværre
min lange Næse ei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
