Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 393
Yppcrstepræstcn,
(stikker Pengen i Tempelblokken)
Der gaae da den
Forbandede! (Et Bud kommer)
Budet.
I Hellige, I vente?
Men sandelig, før skulde Farao
igjennem Havet brudt med Hest og Vogn,
end hid jeg kunde kommet før igjennem
den halve Salems Mængde, der udstrømmer,
kapløbende som Frat og Tigris, ud
af begge Porte til Bethanien,
at see det Nazreths Lys og Lazar den
tidslukte, men gjentændte, Lampe.
Præster,
Ha!
Budet.
Ja, skubbende mig mellem Mænd og Kvinder,
med Diende paa Armen, Smaabørn hængende
i Skjørterne, og Drenge, skrigende
afsted paa Kjeppe-Foler, Salems Jomfruer,
der glemte Sabbaths-Pynten selv og Møens
ærbare Trippen, løbende afsted,
som Ørkenens Gazeller (blussende
af lilsomhed forsvandt de, Roser liig,
dem Vinden slynger paa de smekkre Kviste,
og bøjer druknende i høje Græs) —
ja endelig, et Skridt tilbage skubbet
for hver de to, jeg tog, jeg naaed hid
med tomme Hænder.
Præster.
Ha, ved Jakobs Herlighed
som Tænder i et kræftædt Ansigt staaer
igjen nu Zions Tempel. Alt Bethanien,
den Salems Rosenlæbe er fortært.
Men Du, hvi greb du ham ei, som vi bød?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
