Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket. 395
Budet, (afsides)
0 skulde
jeg stjæle, hvad Messias gav?
Præstcn,
Troløse!
Du Vankelmodige, hvad siger du?
Budet, (høit)
Jeg sagde, Hellige: ja, jeg skal prøve, (gaaer)
En P r æ s i
Gid alle Jesu Venner vare svage
som denne Træl! (En Levit kommer)
Der er vort sidste Snøre,
men ogsaa tomt optrukket over denne
Forventningernes krusede Vandflade.
Le vi ten.
Ja Slangen undveeg mig. Jeg spurgte ham,
med hvilken grundet Myndighed han dadler,
at Jordens Slægter dyrke Gud ved Offer?
hvi Offerhandlerne af Templet han
uddrev? Men, se, istedetfor at fange
ham som Forbryder imod Templets Helgd
som Gudsforagter, stod jeg selv beskjæmmet
og fangen ved hans Spørgsmaal: «var Johannes
den Døbers, Daab af Gud beskikket, eller
af Mennesker?» Jeg turde ikke svare.
Thi under Folkets dumme Blik end gløder
Johannes’ Blod, som Emmer under Asken.
Hvis «Gud» jeg havde nævnet, da bekræfted
jeg Jesu Magt; hvis «Menneske» da — ak
I see mig midtiblandt den Dræbtes Venner. .
Hvad skulde jeg? jeg taug og sneg mig hid.
Ypperstepresten.
Vi Slangens Hul med Fakkelskin faaer søge.
Vi ville sende Speidere, at see,
hvor han om Natten hæler. I en ussel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
