Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.394
Budet.
Skal jeg bekjende: saa — I hellige Fædre!
som Han end talte intet Menneske.
Præster.
Skurk! Træl!
Budet. (akjaelvende)
Nei, skal jeg sige Sandhed,
da var han i Bethanien midtimellem
de store Skarer, der med Taarer hørte
ham tale Kjærlighed i Lazars Huusdør,
skjøndt Kvinder kun ham nærmest stimled om,
vel gjemt, saa godt som Arken blandt Cheruber;
thi Folkets Øine lyste, og jeg hørte,
dem hviske mellem sig: «bi! snart Messias,
i himmelsk Majestæt fremtræder!»
Hvad var for mig at gjøre da?
Præster.
Du frygted. Vel, at sige saa, er bedre
end være Galilæer. Dog, du glemte,
at Folket saae Johannes’ Blod og taug.
Budet.
Det elsked ei Johannes. Denne elsker det.
Præster.
Du kjender ikke Folket. Jesus elsker det,
fordi han selv er stegen af dets Bærme,
men dog — saa haaber det — ved engang at
afdække himmelsk Glands vil vise,
at Gud, liig Jordens Konger, ei foragter
det lave Folk . . Er Du ei og frafalden,
hvis Galilæeren du ei tør endse,
da dræb os Lazarus; thi Jesus gjorde
ham ei udødelig vel?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
