Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.432
i Templets Kiste falde nogle Penge.
Jeg veed ei mere; thi jeg ham forlod,
med Undren over Judas’ Gavmildhed,
før han udtællet fik; thi stedse seigere
neddrypped Sølvet. Dog det lod ei til,
han angrede sin Gave; snarere,
somom i Evighed han gjerne tællede,
somom han Noget ønskte at udhale.
En M a n d.
Jeg hørte ham at tælle Ni . . ni . . ni
og ty —veog — Tre . . Tre . . Tre . . di . . ve!
Men Klangen jeg i dette «ve!» ei glemmer.
Det lød som stimled alle de Selvlydende
omkring et «v» i fælles Smertes-Chor,
som «va, ve, vi, vo, vu, vy, væ,»
isammensmeltede til enkelt Lyd,
som dog til Stamme havde Raabet: ve!
Den sære Lyd udhvinte Judas da
og løb, nei hvinte bort . . Jeg fulgte ham,
som Hajen Skibet gabende efter en
Ulykke. Ja jeg fik den. Thi han knapt,
med hundred Alens Forsprang, var forsvundet
bag Skræntningen i Oljehaven, hvor
han Jesus (0, jeg veed det nok!) forraadte,
før — hu, mit Håar sig reiste, som om der
hans Aand sig skjulte — jeg ham over mig
saae svævende ophængt i Terebinthen,
der luder frem som Klippens nikkende,
smalhalsede Hoved . . og i samme Nu
han drat. Men ei som Andet drat han.
Det var som skjød den ene Klippe ham
med skarpen Negl hen paa den anden; som
om Klipperne saalænge kun ham greb
til de fik kloret ham; men dog omhyggelige,
at ei han skulde døe før mellem Neslerne
og Tornene og Ormerederne
i Dybet; thi, da ned han rasled der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
